Go directly to your country

randstad søger en produktionsassistent til akzo nobel salt i mariager in Hadsund

posted:
location
Hadsund, Nordjylland
job type
Try & hire
reference number
3670
apply now

job description

Som Produktionsassistent for Bulk produktionen får du en helt central rolle i den daglige drift af Akzo Nobel Salts borefelt, inddampning (med særlig fokus på pharma og GMP) og energiproduktion. Du får direkte reference til Produktionschefen på sitet og kommer til at supportere en organisation på ca. 30 medarbejdere. Dit primære ansvar som Produktionsassistent vil være planlægning og drift af hele værdikæden. Dette indbefatter sikring af kvalitetsstandarder og gode økonomiske resultater gennem daglig sparring, planlægning, motivation af kollegaer i afdelingen. Desuden jævnlig kontakt med Mining Department i Holland.

Ansvarsområder

- Løbende optimering af produktionsprocessen, boringer, brinerensning, inddampning, afstemning med pakkeriafdeling
- Udvikling af funktioner, arbejdsgange og medarbejdere med fokus på løbende effektivisering inden for dit område, continuous improvement
- Brug af LEAN værktøjer så som ”Root Cause Problem Solving”, 5xwhy og Lean Six Sigma.
- Videreudvikling af processikkerhed i afdelingen ved hjælp af HAZOP analyser
- Facilitere implementering af nye teknologier, arbejdsgange og processer i området
- Indsamling og analyse af data og assistance i den løbende ledelsesrapportering til at underbygge forbedringer indenfor både proces, teknologi og kvalitet
- Sikre tværfaglig samarbejde på tværs af organisationen
- Indrapportere til myndigheder mht. energi, udledning, vandanalyser osv.
- Medvirke i budgetprocessen for området samt opfølgning på det
- Planlægge og gennemføre større produktionsstop udført af interne og eksterne håndværkere
- Forestå daglig koordinering med vedligeholdelsesafdelingen
- Tilsikring af at corporate-politikker, procedurer og regler såsom LSR (life saving rules), QHSE mv., følges samt sikring af lovkrav og standarder ifm. pharma og GMP

Du bliver en del af en dynamisk og handlingsorienteret organisation, der efterspørger dine kompetencer, og du får muligheden for at udvikle dig fagligt og personligt sammen med din afdeling og qua sparring med internationale kompetencer inden for dit felt.

Akzo Nobel

Akzo Nobel er en stor international organisation, hvorfor du skal have lyst til at deltage i produktions-arbejdet på tværs i organisationen. Derfor må påregnes nogle rejsedage til bl.a. Holland. Med et særligt fokus på miljø og sikkerhed, er det derfor en forudsætning, at du har interesse og erfaring med dette.
Teknisk velfunderet og energisk frontfigur.
Du har en faglig relevant uddannelsesmæssig baggrund som maskinmester, maskiningeniør eller lignende. Du har forventeligt erfaring fra industrier som fødevare, levnedsmiddel, pharma eller tilsvarende – særligt erfaring fra procesindustrien (gerne kedelanlæg) er forventet. Du kommer fra en beslægtet eller tilsvarende rolle og brænder for at sætte din solide viden om proces, produktion og logistik i spil i en international kontekst.
Som person er du struktureret og metodisk men er også den robuste problemløser. Du har en naturlig gennemslagskraft, der sætter dig i stand til at skabe resultater gennem egne og andres indsatser, men er samtidig diplomaten, der kan balancere forskellige interesser og interessenter internt og eksternt.
Du kommunikerer tydeligt og naturligt på alle niveauer i organisationen og praktiserer synlighed og vedholdenhed, ligesom du følger op på igangsatte initiativer. Endelig evner du at skabe operationelle resultater uden at miste fokus på den strategiske retning.
Du har erfaring med anvendelse af IT- og ERP-systemer, og du behersker engelsk såvel skriftligt som mundtligt.

Mulighed for at gøre en forskel

Du får mulighed for at udvikle og sætte dagsordenen for dit fagområde i en strategisk vigtig nøglefunktion, hvor dine indsatser og resultater er synlige. Din rolle åbner mulighed for at øve indflydelse på produktionsområdet, dets struktur og organiseringen samt måden, hvorpå det udvikles fremadrettet.

Vores kunde tilbyder

- Godt internationalt arbejdsmiljø med tradition for at udvikle medarbejdere ind i tungere roller
- En virksomhed med en klar forretningsstrategi og mål
- Konsolideret virksomhed med aktivt personaleforeningsliv
- Stort ansvarsområde og avancementsmuligheder både nationalt og internationalt
- Gode konditioner med en attraktiv løn pakke, pension og personalegoder
- Nordens største virksomhed inden for sit område

Hvem er Akzo Nobel Salt?

Akzo Nobel Salt A/S er Danmarks eneste saltproducent, der med et af verdens mest moderne og effektive inddampningsanlæg i Mariager årligt fremstiller 600.000 tons salt, som anvendes til levnedsmidler, konsumsalt, farmaceutisk salt til medicinalindustrien, vejsalt og salt til den kemiske industri. Virksomheden beskæftiger 140 medarbejdere. Halvdelen af produktionen eksporteres, hovedsageligt med skib fra fabrikkens egen havn, til de øvrige Skandinaviske lande. Akzo Nobel Salt i Mariager er del af Akzo Nobel, som er en af verdens førende saltproducenter. Produkterne benyttes inden for blandt andet elektrolyseindustrien, glatførebekæmpelse samt fødevare- og medicinalindustrien. Som en uafhængig forretningsenhed inden for den verdensomspændende Akzo Nobel-koncern har Akzo Nobel Salt hovedsæde i Holland og mere end 100 års erfaring med produktion af salt. Akzo Nobel er en global koncern, der har fabrikker samt salgs- og distributionscentre i mere end 80 lande. Koncernen beskæftiger ca. 45.000 medarbejdere. Læs mere på www.akzonobelsalt.dk

Ansøgning og kontakt

Hvis stillingen har din interesse, ansøg venligst via linket nedenfor.
Sidste frist for ansøgning er fredag den 11.12.2016.

Samtaler vil blive afholdt løbende, hvorfor du anbefales at ansøge snarest.
Randstad forestår rekrutteringen på vegne af Akzo Nobel. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Manager, Recruitment Vest, Mads Fridthjof på mads.fridthjof@randstad.dk eller Konsulent Kewin Hestkjær på kewin.hestkjaer@randstad.dk eller tlf. +45 61 95 92 30.

Alle henvendelser behandles fortroligt, og vi kalder løbende ind til samtale.
---
Randstad er en del af den internationale Randstad Group, der er verdens andenstørste udbyder af HR-løsninger. Hver dag formidler Randstad arbejde til mere end 500.000 mennesker i hele verden. Vi har kontorer i 39 lande og er repræsenteret i såvel Europa, Nord- og Sydamerika samt Asien. I Danmark er vi blandt de førende vikar- og rekrutteringsbureauer med fire afdelinger fordelt over hele landet. En position vi har opnået, fordi vi som eksperter på arbejdsmarkedet formår at matche kvalificerede kandidater med de rette jobmuligheder.



apply now