akzo nobel salt søger jyllands bedste reliability engineer in hobro

posted
job type
permanent
apply now

job details

posted
location
hobro, nordjylland
job category
ingeniør & teknik
job type
permanent
reference number
5085
phone
+45 23 32 31 38
apply now

job description


Randstad søger en dygtig Reliability Engineer på vegne af vores kunde Akzo Nobel. Virksomhedens nuværende medarbejder har fået en ny stilling internt i et internationalt team, derfor søger vi en Reliability Engineer til snarlig tiltrædelse. Vedkommende refererer til Site Responsible Engineer.

Reliability Engineer får til ansvar at systematisere og strukturere den løbende vedligeholdelse af produktionsanlægget helt ned på delniveau. Vedligeholdelsen struktureres og planlægges i det interne SAP system, og workflow for maintenance skal beskrives nøje.

Mængden af viden ift. den løbende og akutte maintenance er massiv i vedligeholdelsesafdelingen. Dette betyder at Reliability Engineer har en vigtig opgave i at indsamle denne viden. Denne viden skal vurdere og kobles sammen med eventuelle analyser og viden, indsamlet internt i Akzo Nobel, fra producenten og eventuelle erfaringer fra andre virksomheder. Herefter udarbejdes en beskrivelse af, og strategi for, den forebyggende og løbende vedligeholdelse af den konkrete produktionsdel.


Dine primære opgaver vil omfatte:

• Udvikle vedligeholdelsesplaner for fabrikkens anlæg og infrastrukturer
• Identificere forbedringsmuligheder og udarbejde forslag vedr. anlæggenes pålidelighed, baseret på data i vedligeholdelsessystemet SAP-PM
• Levere specialist-viden – enten egen viden eller via eksterne samarbejdspartnere – til løsning af problemer på anlæg og i processen
• Medvirke i fabrikkens program for løbende forbedringer gennem brug af LEAN-teknikker
• Dokumentere udførte aktiviteter ifm. inspektioner, vedligehold, forandringer og forbedringer
• Koordinere brug af fabrikkens vedligeholdssystem SAP-PM og træne dine kollegaer i daglig brug af systemet

Som person trives du med at samarbejde med kolleger fra mange forskellige afdelinger, som du vil få kontakt med og indflydelse på.

Vi forventer at du har en baggrund som omfatter:

• Ingeniør/maskinmester på min. bachelor-niveau (produktion, proces, kemi, mekanik). Du kan også være håndværker med lang erfaring med statiske og roterende anlæg
• Mindst 3 års erfaring fra proces- eller fremstillingsindustri
• Erfaring med ERP-systemer, gerne SAP-PM
• Kan arbejde på engelsk med kollegaer og eksterne
• Uddannet/trænet i GMP Good Manufacturing Practice aht vores Pharma-produktion

Akzo Nobel Salt tilbyder


Attraktive ansættelses- og lønvilkår samt et udfordrende og selvstændigt job i et velfungerende team med en uformel omgangstone.

Akzo Nobel Salt A/S er Danmarks eneste saltproducent, der med et af verdens mest moderne og effektive inddampningsanlæg i Mariager årligt fremstiller 600.000 tons salt, som anvendes til levnedsmidler, konsumsalt, farmaceutisk salt til medicinalindustrien, vejsalt og salt til den kemiske industri. Virksomheden beskæftiger 140 medarbejdere. Halvdelen af produktionen eksporteres, hovedsageligt med skib fra fabrikkens egen havn, til de øvrige Skandinaviske lande. Akzo Nobel Salt i Mariager er del af Akzo Nobel, som er en af verdens førende saltproducenter. Produkterne benyttes inden for blandt andet elektrolyseindustrien, glatførebekæmpelse samt fødevare- og medicinalindustrien. Som en uafhængig forretningsenhed inden for den verdensomspændende Akzo Nobel-koncern har Akzo Nobel Salt hovedsæde i Holland og mere end 100 års erfaring med produktion af salt. Akzo Nobel er en global koncern, der har fabrikker samt salgs- og distributionscentre i mere end 80 lande. Koncernen beskæftiger ca. 45.000 medarbejdere. Læs mere på www.akzonobelsalt.dk

Er du interesseret?


Du søger stillingen ved at trykke "ansøg". Alle ansøgninger behandles fortroligt, og der afholdes løbende interviews.

Randstad varetager rekrutteringsprocessen på vegne af Akzo Nobel Salt A/S. For yderligere information kontakt venligst konsulent Mathias Dahl Trankjær på telefon 2332 3138 eller mathias.trankjaer@randstad.dk.

Randstad er en del af den internationale Randstad Group, som med en årlig omsætning på € 20,7 mia. er en af verdens største udbydere af HR-løsninger. Randstad har mere end 4.700 kontorer, fordelt på 39 lande, og hver dag formidler vi arbejde til mere end 620.000 mennesker verden over. I Danmark er vi blandt de førende vikar- og rekrutteringsbureauer med afdelinger i København, Aarhus, Aalborg, Kolding og Esbjerg. En position, vi har opnået, fordi vi som eksperter på arbejdsmarkedet formår at matche kvalificerede kandidater med de rette jobmuligheder.