customer marketing manager in københavn/frb.

posted
job type
permanent
apply now

job details

posted
location
københavn/frb., hovedstaden
job category
salg & marketing
job type
permanent
reference number
5071
phone
51516073
apply now

job description


Customer Marketing Manager – subscriber acquisition and retention specialist


Vil du arbejde for en førende global medieorganisation? Har du erfaring med tiltrækning og fastholdelse af B2C kunder inden for abonnementsbaserede produkter/ydelser? I så fald vil vi gerne høre fra dig. Vi søger på vegne af Turner Broadcasting System en Customer Marketing Manager til marketingafdelingen i København.

Turner driver nogle af de mest anerkendte brands i verden, blandt andre TNT, Cartoon Network og Boomerang. I takt med at medielandskabet er under konstant forandring, ønsker Turner at udvide forretningsområderne og øge omsætningen ud over de traditionelle lineære tv-tilbud. Som et nyt produkt lanceres derfor et abonnementsbaseret streaming produkt for børn - med Norden som first mover.

Turner ønsker at erhverve kunder via to kanaler til markedet (B2C og B2B-partnerskabsmodeller).
Slutkunderne er forbrugere som abonnerer på TUNICS, et børne abonnementsbaseret produkt, som blandt andet indeholder tegnefilm fra Time Warner (Looney Toons, Cartoon Network, Boomerang).

I samarbejde med de øvrige afdelinger på tværs af virksomheden (research, distribution, programming, digital, creative, social etc.), leder du markedsføringsindsatsen, via de to kanaler til markedet med henblik på at tiltrække og fastholde kunder.

Koncernsproget er engelsk hvorfor dine engelskfærdigheder skal være på højt niveau i både skrift og tale. Der skal forventes nogen rejseaktivitet i de nordiske lande og til EMEA hovedkvarteret i London.


Hverdagen som Customer Marketing Manager hos Turner


Som Customer Marketing Manager kommer du til at spille en central rolle i lanceringen, implementeringen og brandingen af TUNICS. Du får således stor indflydelse på hele markedsføringen af TUNICS på både strategisk og operationelt plan.

Branding:

Udarbejdelse af marketingkampagner der profilerer TUNICS brandet blandt forbrugere og B2B-partnere (potentielle og eksisterende).
I samarbejde med øvrige afdelinger målrette relevante markedsføringstiltag og via analysering af forbrugernes adfærdsmønstre, karakteristika samt prædiktion af fremtidig adfærd, sikre relevant indhold og unikke forbrugeroplevelser.

B2C:

I samarbejde med research validere markedsanalyser og markedsapproach med henblik på identificering, segmentering og tiltrækning af nye kunder.
Udarbejdelse og eksekvering af kampagner med henblik på at erhverve nye abonnementskunder, og via forbrugerkommunikation tilsikre øget loyalitet og fastholdelse hos Turners eksisterende kunder.

B2B & Partnerskaber:

I samarbejde med distributionsteamet udvikle markedsføringstiltag med henblik på tilgang af nye B2B partnerskaber.
Samarbejde og sparring med nye og eksisterende B2B partnere omkring forbrugerkampagner med henblik på at forlænge deres kunders livstidsværdi og øge kundetilgangen.

Rapportering:

Samarbejde med research for løbende opnåelse af resultater og aftalte KPI'er.
Validering og justering af markedsføringsstrategier, baseret på relevant dataanalyse og feedback fra forbrugerne.
I samarbejde og sparring med øvrige afdelinger, understøtte i eksekvering af strategi, planlægning, optimering og rapportering.


Turner tilbyder


• Et stærkt team af passionerede og fagligt stærke kollegaer, hvor fællesskab og sammenhold er nøgleord
• En uformel omgangstone og en fantastisk teamånd
• Mulighed for at vokse og udvikle dig professionelt i et arbejdsmiljø, hvor der er plads til ideer og initiativer
• En kultur hvor der tages ansvar for egen funktion og gives frihed til at træffe beslutninger
• Faglige udfordringer i et performancefokuseret miljø
• Grundig introduktion og onbording så du kommer godt fra start
• Konkurrencedygtig løn, pension og sundhedsordning


Den ideelle kandidat


• Du er ekspert i digital marketing inden for abonnementsbaserede B2C produkter/ydelser
• Du kan fremvise dokumenterede resultater i at tiltrække og fastholde B2C kunder, ideelt set fra online medier eller lignende segmenter
• Du har erfaring med marketing inden for B2B-partnerskaber
• Du er stærk i CRM-software (f.eks. Salesforce)
• Du arbejder godt i teams men også på egen hånd, og trives med en bred kontaktflade både internt i organisationen og hos eksterne partnere
• Stærke projektledelsesevner og formår at prioritere indsatser og succesfuldt færdiggøre projekter og opgaver inden for deadlines
• Du er teamorienteret og har en struktureret og proaktiv tilgang til opgaverne
• Dine dansk og engelskkundskaber er på højt niveau og du er retorisk stærk i både skrift og tale
• Du har erfaring med projektledelse-og stakeholder management (både internt og eksternt)


Om Turner


Turner, et Time Warner-selskab, er et globalt underholdnings-, sports- og nyhedsselskab, der skaber præmium indhold og leverer exceptionelle oplevelser og indhold til forbrugere. Turner ejer og driver nogle af de mest anerkendte brands i verden, herunder:
Adult Swim, Bleacher Report, Boomerang, Cartoon Network, CNN, ELEAGUE, FilmStruck, Great Big Story, HLN, iStreamPlanet, Super Deluxe, TBS, Turner Classic Movies (TCM), TNT, truTV and Turner Sports


Ansøgning


Randstad håndterer rekrutteringsprocessen på vegne af Turner og du skal derfor sende din ansøgning via linket til venstre i menuen. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Chefkonsulent Annmette Haugaard +45 5151 6073.

Alle henvendelser behandles fortroligt og der afholdes løbende interviews.

Randstad er en del af den internationale Randstad Group, som med en årlig omsætning på € 20,7 mia. er en af verdens største udbydere af HR-løsninger. Randstad har mere end 4.700 kontorer, fordelt på 39 lande, og hver dag formidler vi arbejde til mere end 620.000 mennesker verden over. I Danmark er vi blandt de førende vikar- og rekrutteringsbureauer med afdelinger i København, Aarhus, Aalborg, Kolding og Esbjerg. En position, vi har opnået, fordi vi som eksperter på arbejdsmarkedet formår at matche kvalificerede kandidater med de rette jobmuligheder.