datamanager til nyoprettet stilling in odder

posted
job type
permanent
apply now

job details

posted
location
odder, midtjylland
job category
IT
job type
permanent
reference number
5246
phone
30554187
apply now

job description


Datamanager søges til AURA Energi


For Aura Energi søger Randstad nu en Datamanager til en spændende, nyoprettet stilling. Som Datamanager kommer du til at arbejde indgående med Master Data og Enterprise arkitektur. Du vil organisatorisk høre til IT-Udvikling på AURAs adresse i Odder, men du vil også få rig mulighed for at besøge AURAs afdelinger i Galten og Viby. I stillingen som Datamanager vil du kunne arbejde selvstændigt, og dermed være med til at sikre fundamentet for AURAs fremtidige positionering i markedet.

AURA leder efter dig som…


Holder af at arbejde i en omskiftelig og til tider hektisk hverdag, derfor har de brug for dig, der ligesom resten af teamet, kan holde hovedet koldt og fokusere på bolden. Der vil fra starten være fokus på, at du får et godt overblik over organisationens IT arkitektur, integrationer mellem systemer og sikring af datakvalitet og en god arkitektur.

Du kommer til at arbejde med…


AURAs overordnede systemarkitektur, og du vil derfor have det forkromede overblik over arkitekturen. Du vil komme til at indsamle data fra interne og eksterne kilder og sikre de rette ensartede informationer mellem systemerne. Det vil ligeledes være naturligt, at du deltager i udarbejdelsen af standardløsninger i forbindelse med udveksling af data. Som Datamanager vil du også arbejde med datakvalitet gennem kontroller og datavask samt deltage i tværgående arbejdsgrupper/IT projekter, hvor arkitektur og data er vigtige elementer.
Du vil få rig mulighed for at kommunikere med hele forretningen for at klarlægge behov og krav samt give vejledning og fortolkning af, hvilke muligheder AURAs data giver. Du vil blive en central nøglespiller i organisationen ved at besidde en stor viden om, hvilke data der findes i forskellige systemer, hvor de kommer fra, og hvordan de flyder. Derved vil du kunne agere second level support for forretningen.
Som nævnt er det en nyoprettet stilling, som stiller krav til selvstændighed, og til at du kan gennemføre projekter hvor styring af både interne og eksterne aktører er nødvendig. Da AURA arbejder indgående med MSSQL og Integration Services, vil du få rig mulighed for at bruge din erfaring herfra.
I dit nuværende eller tidligere job har du formentlig i flere år arbejdet med mange af de samme områder. Her vil du få muligheden for at gå mere selvstændigt til værks og sætte dit eget præg på tingene i samarbejde med resten af dine IT-kolleger.
AURA har lagt størstedelen af sin IT udvikling ud til eksterne leverandører, så du vil være en vigtig spiller i opgaven med at koordinere mellem disse samt sikre, at der bliver leveret i tilstrækkelig høj kvalitet. Vi forestiller os, at du har indsigt i metoder til at sikre god kvalitet og dokumentation af de områder, du er ansvarlig for.

Hvem er du?


Der er mange nøgleord, der kan knytte sig til din profil. Du er nysgerrig og initiativrig af person. Du er løsningsorienteret og bruger såvel din teoretiske baggrund som din erfaring til at se nye muligheder. Du har arbejdet indgående med SQL og gerne MSSQL, Master Data Services, Data Quality Services og Integration Services. Dine tidligere ansættelser har desuden givet dig mulighed for at arbejde med datamodellering, datavask og evt. scripting til automatisering af opgaver.
Som Datamanager vil du få mulighed for at videreudvikle dine stærke analytiske evner til gavn for hele forretningen. Hele AURA vil drage nytte af din evne til se muligheder for dataunderstøttelse af mange processer. Det er vigtigt, at du kan lide at kommunikere på tværs af organisationen og formidle kompleks viden klart og tydeligt i et forståeligt sprog til alle dine kollegaer.
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke altafgørende, men vi forestiller os dog, at du har en længerevarende IT uddannelse. Vi vil dog meget hellere høre om din erfaring og eksempler på, hvordan du tidligere har løst lignende udfordringer. Disse kan blandt andet omhandle Enterprise arkitektur og opbygning af et solidt IT miljø uden knopskydninger og stand-alone systemer.

AURA tilbyder …


En attraktiv lønpakke, som står mål med dine faglige kvalifikationer samt en god pensionsordning, sundhedsforsikring og diverse personalegoder. Vi vil gerne fremhæve AURAs meget aktive personaleforening, der med jævne mellemrum arrangerer frivillige ture og events såvel udenfor som inde i huset.
AURA tilbyder en stilling, hvor du kan udvikle dig gennem løbende kompetenceopbygning samt deltage aktivt i faglige sammenhænge som ERFA-grupper og konferencer.
I det hele taget er AURA præget af en stor stolthed og loyalitet overfor deres kunder samt et stort sammenhold alle medarbejdere imellem. AURA ved, at medarbejderne er det vigtigste aktiv i missionen om at få mest muligt ud af energien og skabe værdi for deres kunder og andelshavere. Derfor er personalepleje og medarbejdertrivsel ikke bare ord i en personalehåndbog, men noget man rent faktisk stræber aktivt efter hver eneste dag.
Om AURA Energi…
AURA Energi er et konkurrencedygtigt energiselskab med 320 medarbejdere og en omsætning på ca. 780 mio. kr. De beskæftiger sig med installation, energirådgivning, fiber, el-handel, vedligeholdelse og udbygning af el-nettet. Deres ambition er at være en attraktiv arbejdsplads, der gennem godt arbejdsmiljø, personlig og faglig udvikling for den enkelte, kan fastholde og tiltrække de bedste medarbejdere.

Er du interesseret…


Randstad varetager rekrutteringsprocessen på vegne af AURA Energi, og der vil blive afholdt samtaler løbende.
Hvis stillingen har din vakt din interesse, ansøg venligst via denne side.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Chefkonsulent Dennis Hyldgaard på tlf. +45 3055 4187 eller mail dennis.hyldgaard@randstad.dk eller Konsulent Mads Olsen på tlf. 3060 3480 eller mail mads.olsen@randstad.dk
Om Randstad:
Randstad er en del af den internationale Randstad Group, som med en årlig omsætning på € 24 mia. er en af verdens største udbydere af HR-løsninger. Randstad har mere end 4.700 kontorer, fordelt på 39 lande, og hver dag formidler vi arbejde til mere end 620.000 mennesker verden over.
I Danmark er vi blandt de førende vikar- og rekrutteringsbureauer med afdelinger i København, Aarhus, Aalborg, Kolding og Esbjerg. En position, vi har opnået, fordi vi som eksperter på arbejdsmarkedet formår at matche kvalificerede kandidater med de rette jobmuligheder.