hr koordinator in københavn/frb.

posted
job type
temporary
apply now

job details

posted
location
københavn/frb., hovedstaden
job category
HR & ledelse
job type
temporary
reference number
5956
phone
61959240
apply now

job description


At finde det rette match mellem person og job er en prisværdig kunst, som ikke kun er værdiskabende for de involverede parter, men også helt uundværligt for at opnå det fulde udbytte af kandidatens kvalifikationer. Det kræver en kombination af menneskelig forståelse og faglige kompetencer at finde rette kandidater, der matcher virksomheden fagligt såvel som personligt.
Hos Valcon vil du få muligheden for at udvikle dine færdigheder inden for rekruttering og få ansvaret for mange operative/administrative HR opgaver. Det er derfor fordelagtigt, hvis du har kendskab til gængse profiltyper og er du certificeret i testværktøjer er det er stort plus. Du vil skulle screene, indkalde, interviewe og teste kandidater, samt sparre med business managers omkring kandidaterne. Herudover vil du få ansvar for on -& deboarding af medarbejdere. Sideløbende er der adskillige HR-relaterede projekter eksempelvis Career Days, på uddannelsesinstitutioner der også skal planlægges og drives. Det er vigtigt, at du formår at kommunikere effektivt med managers i organisationen, så det er vigtigt at du er social anlagt og en god menneskekender.
Du vil blive en del af et stort dynamisk konsulenthus hvor tempoet er højt og hvor der er rig mulighed for at sætte dit eget præg på opgaverne. Til dagligt holdes 130 medarbejdere beskæftiget på kontoret i København, hvor du vil komme til at sidde i et team med 1 HR-konsulent, 2 HR studentermedhjælpere og en HR direktør. Her skal i sammen bidrage til at opretholde et trygt fundament for virksomhedens medarbejdere og kunder. Det forventes samtidig at du er selvkørende og kan tage fra på opgaverne på eget initiativ.

Om dig:
• Du har 3 – 5 års erfaring fra lignende HR-rolle
• Du er flydende i dansk og engelsk mundtlig såvel som skriftligt
• Du er udadvendt, troværdig og empatisk
• Du trives med at arbejde selvstændigt såvel som i et team
• Har du erfaring med personalejura, overenskomster, mv er det en stor fordel.
• Du er struktureret, detaljeorienteret og trives med at arbejde i højt tempo

Vi tilbyder:
• Et fuldtidsvikariat i 3 måneder med mulighed for forlængelse og eventuel fastansættelse efterfølgende
• Arbejdstider inden for normale kontortider
• Løn efter faglige kvalifikationer
• En dynamisk, højt profileret arbejdsplads med engagerede kollegaer

Tiltrædelse
Opstart vil være snarest muligt.

Ansøgning
Hvis du er interesseret i at komme i betragtning til ovenstående stilling og kan identificere dig selv med flere af de beskrevne kriterier, ser vi frem til at høre fra dig. Stillingen skal søges direkte via vores hjemmeside. Vi vil løbende invitere til samtaler, og stillingsopslaget vil blive fjernet, når stillingen er besat.
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte seniorkonsulent Ulrik Nørgaard på mail: ulrik.norgaard@randstad.dk eller på 61959240

Randstad er en del af den internationale Randstad Group, der er verdens andenstørste udbyder af HR-løsninger.
Hver dag formidler Randstad arbejde til mere end 500.000 mennesker i hele verden.
Vi har kontorer i 39 lande og er repræsenteret i såvel Europa, Nord- og Sydamerika samt Asien.
I Danmark er vi blandt de førende vikar- og rekrutteringsbureauer med 5 afdelinger fordelt over hele landet.
En position vi har opnået, fordi vi som eksperter på arbejdsmarkedet formår at matche kvalificerede kandidater med de rette jobmuligheder.