innovativ og fagligt stærk lønkonsulent til back office i randstad in københavn/frb.

posted
job type
permanent
apply now

job details

posted
location
københavn/frb., hovedstaden
job category
kontor & økonomi
job type
permanent
reference number
4977
apply now

job description


Randstad søger en erfaren lønkonsulent til vores back office i København

Randstad er verdens 2. største udbyder af fleksibel arbejdskraft, HR-løsninger og rekruttering. Den position har vi opnået, fordi vi forstår at omsætte vores viden til vellykkede ansættelser. For at fastholde vores markante markedsposition, udvikle vores organisation og sikre den fremtidige vækst, søger vi endnu et talent til vores team i Danmark.

Opgaver og ansvar

Som lønkonsulent i Randstads back office vil du indgå i et team på 10 personer.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. inkludere:
• Daglig sparring med vores konsulenter vedrørende overenskomster og personale-/vikarjura
• Håndtering af lønrelaterede spørgsmål fra både vikarer og vores konsulenter
• Ansvar for ugentlig lønkørsel for 700-1000 vikarer
• Review og kontrol af lønrelaterede poster, herunder sikre korrekt aflønning mv.
• Opsætning og løbende vedligeholdelse af løn- og vikarsystem
• Diverse ad hoc opgaver, samt projekter relateret til løn.

Endvidere vil du efter behov, særligt under ferie og sygdom, skulle assistere dine kolleger i resten af økonomiafdelingen med alle forefaldende opgaver.

Arbejdstiden vil være 37 timer ugentligt.

Tech & Touch

Vi har en ambitiøs agenda for udvikling og anvendelse af teknologi i vores forretning. Hos Randstad søger vi, at kombinere moderne teknologi med menneskelig viden til at skabe forandringer, der hjælper mennesker og virksomheder fremad. Med andre ord, i en digital verden vil vi gerne skabe plads og tid til at fokusere på mennesket.

Randstad ønsker de bedste medarbejdere for at yde den bedste service

Derfor er det vigtigt, at du:
• Har erfaring fra en lignende stilling, hvor du har siddet med løn og gerne vikarløn
• Er god til at tilegne dig og formidle kompleks viden
• Har erfaring med overenskomster, det er en fordel men ikke et krav
• Er åben, udadvendt og serviceminded. Du fanger detaljer og stiller gerne spørgsmål til, om opgaver og arbejdsgange er tilrettelagt bedst muligt
• Trives med ugentlige rutineopgaver samtidig med, at du har mange bolde i luften. Du formår at bevare overblikket, du forstår også at kunne prioritere opgaver eller bede om hjælp, hvis det er nødvendigt
• Evner at styre og planlægge egen tid, dog således at det passer ind i teamet
• Besidder gode sproglige kundskaber mundtligt og skriftligt på både dansk og engelsk
• Som person er du team-orienteret og hurtig til at sætte dig ind i opgaver, godt hjulpet af dygtige, erfarne kolleger
• Er erfaren bruger af Office pakken, herunder særligt Excel, som er et vigtigt redskab i lønafviklingen
• Evt. har arbejdet med Bluegarden/Visma MLE, det er ikke et krav, men det vil være en fordel.


Vi tilbyder:

Ansvar fra første dag i et spændende og udfordrende arbejdsmiljø med mange gode kolleger. Du bliver en del af en ambitiøs organisation med kompetente medarbejdere. I Randstad tror vi på, at medarbejderne er vores største aktiv, hvorfor vi har en moderne ledelsesstil og en organisationskultur, der bygger på frihed, medbestemmelse og ansvar.

Randstad er en virksomhed i udvikling og du vil i jobbet få mulighed for at udvikle dig selv og stillingen. Du vil referere direkte til Randstads danske CFO.

Vi bor i lyse og lækre omgivelser, ved Vesterport station i centrum af København.

Vi glæder os til at lære dig at kende

Vi modtager kun ansøgninger via Randstads hjemmeside. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Chefkonsulent Naja Jeloudar på telefon 40326725. Alle ansøgninger behandles fortroligt, og vi indkalder løbende til samtale. Vi har behov for dig nu, så send din ansøgning i dag – eller hurtigst muligt.

Om Randstad

Hos Randstad hjælper vi mennesker og virksomheder med at udnytte deres fulde potentiale. Vi kombinerer viden med moderne teknologi til at skabe forandringer, der hjælper mennesker fremad. Vi kalder det: human forward.

Randstad DK er en del af den internationale Randstad Group, som er en af verdens største udbydere af HR-løsninger. Med mere end 4.700 kontorer fordelt på 39 lande formidler vi hver dag arbejde til over 650.000 mennesker verden over.

I Danmark er vi blandt de førende vikar- og rekrutteringsbureauer med afdelinger i København, Aarhus, Aalborg, Kolding og Esbjerg. En position vi har opnået, fordi vi som eksperter på arbejdsmarkedet formår at matche kvalificerede kandidater med de rette jobmuligheder.