senior it category manager til københavns lufthavne in københavn/frb.

posted
job type
permanent
apply now

job details

posted
location
københavn/frb., hovedstaden
job category
kontor & økonomi
job type
permanent
reference number
5177
phone
+45 2910 5227
apply now

job description


Er du en stærk forhandler, og kan du supportere vores mange forskelligartede stakeholders i lufthavnen med at udfærdige IT-kontrakter?

Københavns Lufthavne (CPH) søger en Senior IT Category Manager til Indkøbsafdelingen. Du får en bred kontaktflade med både interne og eksterne samarbejdspartnere. Du får mulighed for at arbejde tæt med kolleger fra hele lufthavnen. Du bliver ansvarlig for at sikre, at vores IT-indkøbsaftaler kontinuerligt vurderes, og at de (gen)forhandles/udbydes efter fastlagte processer.

En stor kategori med mangeartede indkøb

Dit overordnede mål er at bistå vores mange stakeholderes ved indkøb af diverse IT-relaterede produkter. Det spænder vidt fra blandt andet servere og netværksudstyr til serviceaftaler, software og systemer.

Vi forventer, at du har en solid baggrund og erfaring inden for procurement. Du er en performer, der allerede har vist imponerende resultater. Din faglige sikkerhed er så stor, at du straks kan bringe dine kompetencer i spil og skabe værdi for CPH. Du kan udarbejde en kategoristrategi sammen med stakeholders, supportere og drive en sourcingproces, forhandle og udfærdige komplicerede it-kontrakter og holde leverandørmøder med stakeholders.

En af dine styrker er, at du er i stand til at arbejde meget selvstændigt og har et betragteligt drive. Du motiveres af synergien i større arbejdsgrupper og evner at arbejde på kryds og tværs med forskellige IT-eksperter og stakeholders. Dit arbejde som IT Category Manager har ofte projektmæssig karakter, og du skal holde styr på mange bolde. Det er derfor vigtigt, at du arbejder målrettet, analytisk og metodisk, og at du evner at kommunikere overbevisende, enkelt og uden omsvøb i skrift og tale.
Eksternt er det vigtigt, at du har stærke forhandlingsevner og både kan optræde repræsentativt, målfast og sikkert.

Selvom du ikke får formelt lederansvar, kræver stillingen at du er rollemodel - og at du gør det på en naturlig måde, der skaber respekt omkring dig.

Vi forventer, at du

· har tung og relevant erhvervserfaring ift. udfærdigelse af IT-kontrakter og konsulentydelseskontrakter
· kan være garant for kvalitet i CPH’s IT-kontrakter
· kan supportere andre afdelinger i organisationen som driver IT-projekter med indkøbsrelaterede aktiviteter og systemanskaffelser
· i samarbejde med Vendor Management afdeling kan udarbejde strategi for IT-kategorien
· genererer diverse analyser og rapporter i forhold til korrekt besparelsesmåling
· håndterer og udfærdiger konsulentydelsesaftaler

Erfaring med kontraktskrivning og indkøb

Du har sikkert en uddannelse, der giver dig en god metodemæssig og stærk IT-platform. Derudover har du også flere års erfaring fra en indkøbsafdeling. Du ved derfor, hvordan du generelt skaber værdi i en indkøbsafdeling og kan uden problemer håndtere de mest anvendte indkøbsprocesser. Du arbejder rutineret med SAP og Microsoft Office-pakken.

10 dedikerede og kompetente kolleger er klar til at byde dig velkommen

Du får 10 gode kolleger med specialer inden for blandt andet Contract Management, Category Management og IT. Du kan glæde dig til at komme ind i et team, hvor ambitioner, samarbejde og godt humør går hånd i hånd. Vi er en del af Finans-organisationen, der er ansvarlig for alle finansielle og juridiske aktiviteter i CPH. Du refererer til indkøbschefen.

Stig ombord på din nye karriere

Er du klar til at sætte kursen mod nye mål, så glæder vi os til at få din ansøgning hurtigst muligt. Har du spørgsmål til jobbet, så kontakt seniorkonsulent Martin Budig på tlf. 2910 5227.


Se mere på cph.dk/om-cph/job

Læs mere om hvordan det er at være medarbejder i CPH på vores hjemmeside www.cph.dk/om-cph/job

Københavns Lufthavne A/S ejer og driver lufthavnene i København og Roskilde, og har en ambition om at være Nordeuropas vigtigste trafikknudepunkt. Sidste år rejste 29 millioner passagerer igennem lufthavnen og CPH har direkte flyruter mod 166 destinationer i verden. Over en årrække vil CPH investere 20 mia. kr. i udbygninger og forbedringer af lufthavnen, så de klar til at tage imod op mod 40 mio. passagerer hvert år.

CPH har 2.500 medarbejdere fra mere end 50 lande og betragter sig som gæstfrie værter for deres passagerer, og stræber efter at skabe rejseglæde for alle, der har Københavns Lufthavn som en del af deres rejse. Hver dag leverer CPH resultater i tæt partnerskab med en lang række samarbejdspartnere i og uden for lufthavnen. Det er resultater af en så høj kvalitet, at CPH flere gange er kåret som Europas mest effektive og Nordeuropas bedste lufthavn – titler, som de både er stolte af og har stor respekt for.

CPH's faglige stolthed er høj, og det samme er trivslen og engagementet. Sidste år deltog 89 procent af medarbejderne i den årlige engagementsmåling.